Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXV. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevet. 169
„Tro ikke, at jeg skriver til Dig under Paa-
virkningen af sygelige Feber-Fantasier; mine Tan-
ker have aldrig været klarere end i dette Øjeblik,
og jeg er fuldstændig rolig. Trøst Dig heller ikke
forgjæves ved Haabet om, at det skulde være en
bange Sjæls falske og ubestemte Forudfølelser —
nej, jeg føler, jeg véd — fordi det har behaget
Gud at aabenbare mig det — at jeg kun har meget
kort Tid tilbage at leve i,
„Vil min Kjærlighed til Dig og Børnene ophøre
ved min Død? Nej, det er umuligt! Jeg føler det
altfor dybt i dette Øjeblik til at jeg skulde tro, ^t
den Følelse, uden hvilken Tilværelsen vilde blive
mig ubegribelig, nogen Sinde skulde kunne ophøre.
Min Sjæl kan ikke leve uden sin Kjærlighed til
Eder; men at den vil leve evigt, véd jeg alene
deraf, at en Følelse som min Kjærlighed aldrig
vilde kunne være opstaaet, hvis den nogen Sinde
havde skullet ophøre.
„Jeg gaar bort fra Eder; men min Kjærlighed
forlader Eder aldrig, og denne Tanke er en saadan
Husvalelse for mit Hjerte, at jeg rolig og uden
Frygt venter Dødéns Komme.
Jeg er rolig, og Gud skal vide, at jeg altid
har anset og anser Døden for en Overgang til et
bedre Liv; men hvorfor har jeg da ondt ved at
holde Taarerne tilbage? . . . Hvorfor berøve Bør-
nene en elsket Moder? Hvorfor tilføje Dig et saa
tungt og uventet Slag? Hvorfor skal jeg dø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
