Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XX. Der kommer Gæster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Barndom og Drengeaar.
og vare blevne pressede med et Par hede Krøllejern.
Man skulde have troet, at hun var født med dette
smukke krøllede lille Hoved.
Hendes Ansigt udmærkede sig navnlig ved et
Par ualmindelig store, fremtrædende og halvt-
lukkede Øine, der dannede en sælsom, men behage-
lig Kontrast til en ganske lille, rosenrød Mund.
Hun holdt Munden lukket og Udtrykket i Øjet var
saa alvorligt, at man i det hele taget ikke ven-
tede, at dette Ansigt kunde smile; viste der sig et
Smil, var det derfor saa meget desto mere for-
tryllende.
Jeg ønskede at forblive ubemærket og smut-
tede derfor igjennem Døren ind i Salen, hvor jeg
mente, jeg gjorde bedst i at spankulere frem og
tilbage, som i dybe Tanker og, som om jeg slet
ikke vidste noget om Gæsternes Ankomst. Da
Gæsterne vare komne midt ind i Salen, lod jeg,
som om jeg pludselig besindede mig; jeg skrabede
ud med Foden og sagde de fremmede, at Bedste-
moder var inde i Dagligstuen. Fru Valåchin, hvis
Ansigt behagede mig i høj Grad, især paa Grund
af den Lighed, jeg fandt, det havde med hendes
Datter Sonitschka’s, sendte mig et venligt Nik.
Bedstemoder lod til at blive meget glad ved
at se Sonitschka: hun bad hende komme nærmere
hen til sig, rettede paa en Lok af hendes Haar,
som faldt hende ned i Panden, saae opmærksomt
p a a h e n d e o g s a g d e : „ Q u e l l e c h a r m a n t e e n -
fant!" Sonitschka smilede, blev rød og saae saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
