Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mag Filip Melanchthon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Filip Melanchthon.
der, hvor Talen er om Guds Ære og Lære, om Be-
fkjendelse eller Fornægtelse. Thi der gjælder Kristi
Ord: »Dersom dit Øie (din kjæreste Tilbøielighed)
forarger dig, saa riv det ud og kast det fra
dig« (Math. 5, 29). Da maa Mennesket ogsaa op-
ofre sin kjæreste Jsak. Saalænge Luther levede, havde
Melanchthon en god Stottez men da han havde mistet
denne Støtte, begyndte han at vakle. Han havde ikke
Styrke nok i Karakteren og den heltemodige Tillid til
Gud, som Luther havde, men frygtede altid, at Him-
melem maatte falde ned, fordi han ikke kunde gribe
de Støtter og Soiler, hvorpaa den hviler, som Luther-
engang bemærkede i et Brev til ham til Augsburg.
Vel var han en tro Medarbeider paa Reformations- »
værket; men han formaaede ikke at være en Forarbeiss
der og Hærforer. Saa from, lærd og vis, som han
ogsaa ellers var, saa manglede han dog Luthers dybe
Erfaring, dennes urokkelige faste Grund i Guds Ord
og hans ubetingede Tilfangetagelse af Fornuften un-«
der Troens Lydighed «Dertil kom, at han efter sin
Natur var meget ustadig og frygtsom, hvilke Feil
Luther ofte havde bemærket hos ham. Saa skede dct
da, at han gav efter i haarde Trængsels Tider og be-
redte derved baade sig selv og Kirken stor Hjærtesorg.
Men da han ikke forsætligt og modvilligt gjorde disse
Feilgreb, og da han offentligt bekjendte og hjærteligt
angrede dem, saa ville vi ikke videre kaste Stene paa
ham; men vi ville meget mere lade hans Feilgreb
tjene os til Advarsel og mindeos om Apostelens Ord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
