Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tivoliroman.
71
Fader siger rigtignok, at det hører med til god Tone
lier i Kjøbenhavn, at de unge Damer tager Pladsen fra
Herrerne uden saa meget som at sige Tak; men jeg er nu
fra Landet og har ikke bedre Opdragelse.
Derfor sagde jeg ogsaa med et venligt Smil:
«Det var ved Gud nydeligt af Dem at skaffe os saadan
en yndig Plads, hvor vi kan høre saa deiligt.»
«Det er ikke mere end enhver Kavallers Pligt at
hjælpe Fremmede til Rette, og jeg troede oprigtig talt, at
Herskabet var Udlændinge. Frøkenen ser saa fransk ud.»
«Nei, gjør jeg virkelig! De er den første, som har
sagt det; men jeg skal sige Dem, de dumme Herrer
deroppe i Fredrikshavn har naturligvis ikke Begreb om,
hvorledes en fransk Dame ser ud. De har altsaa været i
Frankrig?»
«Ja, en hel Maaned i Paris.»
«Gud!»
Og saa begyndte han at tale om Boulevarden og
Boulogneskoven og Thédtre francais og Bal Mabille og La
Morgue og saadant noget.
Det kan nok være, han var interessant! Jeg hørte
ikke det ringeste paa Trebelli, som stod og brølede
«Habanera».
Men ved De, hvad Fader sagde?
Ikke et Ord!
Jeg puffede ham paa Albuen:
«Kan du ikke være lidt imødekommende.»
«Jeg kan ikke døie den Springfyr,» hviskede han.
«Springfyr!» udbrød jeg. «Jeg vil bare sige dig noget,
Papa, at dersom den unge Wimmelmann var Halvdelen saa
elskværdig, giftede jeg mig gjerne med ham imorgen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
