Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 62
Begavet.
«Tak, jeg vil ikke gaa med paa Kjøbet, og derfor
lader jeg være at gifte mig.»
«Vent blot, til den Rette kommer.»
«Den Rette kommer vist aldrig,» sagde hun med et
lidet Suk.
Madame Norderud stod foran dem.
«Hvad er det, I sidder og filosoferer over, Børn?»
«Lorenz taler om, at han ikke mere har noget
Hjem.»
«Nei, jeg er en vildsom Fugl, som ikke har noget
Sted, hvortil jeg kan støtte mit Hoved.»
«Husker du, hvortil du støttede dit Hoved, da du græd
ved din Moders Dødsleie?»
«Det var til Anettes Bryst.»
«Der slaar altid et trofast Hjærte for dig indenfor.»
«Det ved jeg. Aldrig vil jeg glemme, hvor god du
var mod stakkels Moder paa det sidste,» sagde han og
vendte sig mod hende.
Anette reiste sig.
«Her er saa varmt i Solen. Det er bedst at gaa ind.»
Hendes Moder fulgte hende. Lorenz blev siddende
alene tilbage.
Da hun kom ind paa sit Værelse, kastede hun sig paa
Sofaen og skjulte Hovedet i sine Hænder.
«Græd ikke, Anette, alt kan endnu blive godt.»
«Hvad mener du, Mor?»
«Tror du ikke, jeg længe har mærket, at du holder
af ham?»
«Ja, Mor, det gjør jeg, og det har jeg gjort, siden jeg
var en liden Pige; men han har aldrig brydt sig om mig
og bryder sig heller ikke om mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
