Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO Begavet.
Kjole og de broderede Mamelukker, medens hun paa rigtig
Bondemaner holdt et sammenlagt hvidt Lommetørklæde i
Haanden.
Lorenz stod naturligvis øverst i Kirken. Det var en
Hæder, der altid var forbeholdt bedre Mands Børn.
Han svarede forresten godt paa Præstens Spørgsmaal,
og hele Handlingen gik smukt og høitidelig. Fru Falk
sad stille og bleg med sænket Hoved, medens Madame
Norderud græd under hele Prædikenen. Det var en
Venlighed, som hun fandt, hun burde vise Præsten, ligesom
man i Theatret applauderer for at opmuntre Skuespillerne.
Paa Hjemveien sagde Madame Norderud til Vindahl:
«Stakkels Jomfru Mikkelsen fik ikke se noget af
Højtideligheden. Hun maa svede i Kjøkkenet i hele Dag; men
næste Gang, jeg kjører sammen med Dem til Kirke,
Vindahl, er vel De og hun Brudgom og Brud.»
«Det kan vare længe.»
«Hvorfor det? De har jo ingenting at vente efter.
Ikke turde jeg reise saaledes bort fra min Kjæreste, hvis
jeg var Mand. Hun er en Kone, som er værd at have;
thi dygtig er hun og huslig, og hun har heller ikke lagt
sig saa lidet til Bedste. Vogt Dem, at ikke en eller anden
Vindhas kommer og snapper hende fra Dem.»
«Det har vel ingen Fare,» sagde Vindahl og forsøgte
at se sorgløs ud, medens hans Blik uvilkaarlig faldt paa
Finne.
«Vær ikke altfor tryg, men se at sikre Dem hende
i Tide.»
«De har Ret, jeg skal virkelig tale med Georgine.»
«Heder hun Georgine? Det er en Efteraarsblomst,»
henkastede Finne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
