Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
Efter Godfreds Død sluttes der, som alt, sagt, Fred med
de Danske. Begge Rigers Udsendinge komme sammen ved
Eider 811; det er første Gang, at en Sammenkomst finder
Sted ved denne Flod. Og da to Aar senere 16 frankiske
og sachsiske Stormænd mødes med et lige saa stort Antal
danske for at besværge Freden mellem Rigerne, angives
Mødestedet kun som liggende i Nærheden af den danske
Grænse: ad confinia Nordmannorum; mulig har det været ved
Eider, men sikkert ikke nordligere.
Det er i det Hele værdt at klare sig, hvilken de Danskes
Stilling til de frankiske Herskere er paa Karolingertiden.
Tænke Frankerne paa at angribe Danmark og underlægge sig
Landet? Finder der Krigstog Sted ind i det danske Rige,
og gjøres der Erobringer paa dansk Omraade? Eller er det
Modsatte Tilfældet? Søge Frankerne kun at forsvare deres Land
paa bedste Maade? Der kan ikke være Tvivl om, at det lige
fra den Stund af, da Frankerne vendte Vaabnene mod
Sachserne, var de Danske, der vare Angriberne og
truede Frankerkongen, og Stillingen blev ikke
anderledes, efter at Sachserne vare betvungne. Da Godfred bygger
sin lange Vold ved Grænsen, er det sandebg ikke mod
Sachserne, der netop havde været i Forbund med de Danske,
men det er mod Frankerne og i Frygt for det store Rige,
der især ved Forbindelsen med Abodriterne indgyder de
Danske Ængstelse.
Om et Indfald Nord for Eider er der paa Karl den
Stores Tid ikke Tale1). Først i Aaret 815 oprinder det store
Øieblik, da Frankerne kunne bryde ind paa dansk Grund.
ikke forudsætte saa indgaaende geografiske Kundskaber hos de frankiske
Forfattere, at de ikke skulde kunne betegne Beidenfleth som liggende Juxta
teruiinos regni sui trans Albim", om end Grænsen var ved Eider.
l) Netop paa samme Maade udtaler A. Ilauck sig i sit udmærkede
Værk Kirchengesehichte Deutsehlands (LI. 618 f.): ubcrhaupt verhielt Karl
sich den Danen gegimiber vielmehr defensiv als aggressiv. Er vermied,
die naLtirlichen Grenzen der deutschen Machtsphåre ni überschreiten; die
Einriehtung der Marken war rum SchnU der Reichsgrenzen. nicht «nm
Angriff auf daa Nachbarland bestimint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
