Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
for drøi; han henviser til at Einhard jo betegner Eider som
en Flod (flunien). Saaledes bliver der kun den Antagelse
tilbage, at Eider er Treiaa, og denne Strøm tillægger Waitz
altsaa udenvidere et Løb, der er lige modsat dens Forhold
nuomstunder.
Naar Maack paaberaaber sig islandske Sagaers
Fortællinger om Danevirke, er der dog vei ikke nuomstunder
nogeu Historiker, som vil omdanne Danmarks nuværende
geografiske Udseende efter Angivelser i Kilder, der vitterlig
nok ofte feile i danske topografiske Spørgsmaal. Og i disse
Sagaer staar iøvrigt intet andet end, at Danevirke gaar fra
Sli til Eider, hvad der er en Ukorrekthed, som er fuldt vei
forstaaelig.
Det synes ogsaa at være en temmelig fortvivlet Sag at
gjøre en Aa som Trene, der løber fra Nord til Syd, til
Grænseaa for Danmark; men endvidere opnaar man slet ikke
derved bedre at tyde de Kilder, som omtale Danevirkes
Stilling til Eider. Thi naar Einhard siger, at Godfreds Virke
strakte sig langs Eiders nordlige Bred, tillægger han den
formentlige Treiaa en hel anden Retning end den virkelig
har; den har en østlig, men ikke en nordlig Bred. Og naar
Einhard lader Godfreds Vold gaa fra Fjorden Østersalt
(Østersøen) til Vesterhav, viser det jo kun, at han ikke var kjendt
med de stedlige Forhold eller benyttede vide Udtryk, medens
han dog var fiddt paa det Rene med, at Volden spærrede
Sydgrænsen eller faktisk virkede som en Bom for Adgangen
til Jyllandl).
Det forekommer mig, at den tydske Videnskabelighed
nu omsider burde opgive en saa grundlos og vovet Theori.
Det er ikke Danske alene, som finde, at Sætningen er vild
og greben ud af Luften; Mænd i Slesvig og Holsten, som
have disse geografiske Forhold indenfor Synsvidde og kunne
se deres naturhistoriske Umulighed, tilraabe Historikerne, at
de bør opgive saa urimelige Sætninger. Allerede for længe
») Jfr. A. D. Jørgenseu I. c. «5 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
