Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 EDISON
atter at gengive dem med samme Styrke og i samme
Tonefald, snapper Åerofonen hvert uforsigtigt Ord, der
udtales i dens Nærhed, og brøler det ud over Byen og
Landet med en ugenert Brutalitet, som ubetinget over-
skrider Grænserne for Privatlivets Fred.
Naturligvis gik det da ogsaa saadan, at Edison med
sin Aerofon vakte en levende Forbitrelse imod sig.
Beboerne af Egnen omkring Menlo Park var hoved-
sagelig uoplyste Almuesfolk. De havde altid med en vis
sky Ærefrygt sét op til Edison, hvem de, som allerede
foran sagt, troede i Stand til at udføre rent overnaturlige
Ting. Hidtil havde imidlertid hans Trolddomsværk ikke
generet dem personligt, og saa længe han lod dem i Fred,
lod de ogsaa ham passe sig selv. Men ÅAerofonen bragte
en Forandring i dette Forhold.
Der fortælles herom en morsom Anekdote. En Dag
ønskede en skikkelig Bondemand fra Nabolaget Foretræde
hos Edison. Han vilde klage over en af Opfinderens
Folk, og Klagen fremførtes paa hans unge Datters Vegne.
Edison tog ham ind i sit Arbejdsværelse, og Manden gik
straks til Sagen. Hans Datter havde været forlovet med
en ung Mand paa Laboratoriet; der havde udviklet sig et
intimt Kærlighedsforhold mellem de To, og Forholdet
syntes ikke at skulle blive uden Følger. Men nu vilde
den unge Mand ikke mere vide Noget af hans Datter at
sige. Det var skammeligt; og Faderen tænkte sig, om
Edison ikke kunde have Hjærte og Vilje til at tage den
unge Mand for sig og formane ham til at vandre Plig-
tens Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
