Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 EDISON
Da hørtes fra en af Astronomerne Raabet: ,Dér er
den!” Hundreder af sværtede Glas rettedes mod Solen,
og man saa’ nu, at Maanen begyndte at glide frem for
den lysende Klode, hvis Skive langsomt mindskedes.
Da Klokken var fem Minutter over tre, var Syvottende-
delen af Solen formørket, og Landskabet traadte svagt
frem i dunkelt Lys. Et Kvarter over tre var Formørkelsen
total; alt dyrisk Liv hvilte, og Mørket rugede over Egnen.
Endnu hylede Stormen, og Tasimetret gav kun altfor
tydeligt Svar paa de rasende Elementers Tiltale. Atter
og atter rettede Edison paa Instrumentet; endnu var det
ikke lykkedes ham at bringe det i fuldstændig Ro det
korte Øjeblik, som var nødvendigt, for at det kunde virke
efter Bestemmelsen.
Han havde næsten opgivet at faa noget Resultat ud
af sil Forsøg. Kun et kostbart Minut var tilbage af Tiden
for den totale Formørkelse, — da stilnede Orkanen af i
nogle faa Sekunder; det var, som om Stormguden et Øje-
blik trak Vejret; i dette Nu stod Tasimetret ganske stille,
og Edison fik samlet Straalerne fra Solens Corona i dets
Aabning.
Galvanometrets Naal viste, at Solkransen udstraalede
omtrent femten Gange saa megen Varme som Stjærnen
Arcturus, der Natten før af Edison var bleven gradet med
Tasimetret.
Nøjagtigt blev ganske vist Resultatet ikke; dertil var
Observationstiden for kort; men Instrumentet havde vist
sig at virke godt, og det var for Edison Hovedsagen. Det
eksakte Tal brød han sig naturligvis mindre om, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
