Esajas 47
1. Stig ned, sid i Støvet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone
på Jorden, Kaldæernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den
fine, forvænte!
2. Tag fat på Kværnen, mal Mel, læg Sløret bort, løft Slæbet, blot
dine Ben og vad over Strømmen!
3. Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. Hævn tager jeg uden
Skånsel, siger vor Genløser,
4. hvis Navn er Hærskarers HERRE, Israels Hellige.
5. Sid tavs og gå ind i Mørke, Kaldæernes Datter, thi ikke mer skal
du kaldes Rigernes Dronning!
6. Jeg vrededes på mit Folk, vanæred min Arv, gav dem hen i din
Hånd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge Åg på
Oldingens Nakke.
7. Du sagde: "Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning." Du tog dig
det ikke til Hjerte, brød dig ikke om Enden.
8. Så hør nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i
Hjertet: "Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke,
ej kende til Barnløshed."
9. Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnløshed og
Enkestand ramme dig i fuldeste Mål, dine mange Trylleord, din
megen Trolddom til Trods,
10. skønt du tryg i din Ondskab sagde: "ingen ser mig." Din Visdom
og Viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i Hjertet:
"Kun jeg, og ellers ingen!"
11. Dig rammer et Onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et
Vanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, når mindst
du aner det.
12. Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hvilke du
umaged dig fra din Ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det
bort.
13. Med Rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad
Himmelgranskerne frelse dig, Stjernekigerne, som Måned for Måned
kundgør, hvad dig skal ske!
14. Se, de er blevet som Strå, de,fortæres af Ild, de frelser ikke
deres Liv fra Luens Magt. "Ingen Glød til Varme, ej Bål at sidde
ved!"
15. Sligt får du af dem, du umaged dig med, dine Troldmænd fra
Ungdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/23_47.html