Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
ikke ha samme værd som fysikkens lære om det
døde stof; livet, det levende maa nemlig ikke sees
utenfra. Her er det filosofiens pligt at træde til
og undersøke det levende uten nogen baktanke
paa det praktisk nyttige. Filosofien maa løsgjøre
os fra de intellektuelle former og vaner.
Efter denne synsmaate naar den ydre erfaring
efter Bergsons mening altsaa frem til det absolute.
Ogsaa den sanselige intuition er en virkelig intuition
som kan stilles i bred med den høiere intuition,
den som ligger over det sanselige, og den
videnskap som er bygget paa det sanselige, den
supraintellektuelle. Den sanselige intuition staar i naturlig
sammenhæng med den positive videnskap; det er
jo den sanselige intuition som bærer videnskapen.
Og der er ikke nogen væsentlig forskjel mellem
forstanden og denne intuition. Der finder en
gjensidig avpasning sted mellem intelligens og stof.
Intelligensen modelleres efter stoffet, og stoffet
efter intelligensen.
Bergsons pragmatisme kommer efter dette til
at gjælde videnskapen alene naar den gir sig ikast
med biologien. Da er den kommet utenfor sit
retmæssige omraade, og har alene praktisk værd.
Vi har nu set intuitionen fra den side som
vender ut mot erfaringen. At Bergsons filosofi,
væsentlig set, ikke kan regnes for at høre til den
empiriske retning, vet enhver som har kiket litt i
hans skrifter. Vi har fremhævet hans slegtskap
med Hegel, og med denne mand deler han ogsaa
dristigheten i at danne hypoteser som ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
