Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
dagere i matematikkens rike fremhæver Poincaré
noget andet, noget som ligger dypere, da det maa
findes ogsaa hos dem som ikke er visuelle. Det
er et kunstnerisk drag, noget som matematikeren
maa ha tilfælles med dem som er frembringende
paa det æstetiske felt. Det er sansen for det hele,
det organiske. Det eiendommelige for æstetikeren
er først og fremst hans sans for formen. Det som
fængsler ham, er sammenføjningen, kompositionen,
delenes samling til enhet. Men form i denne
utvidede betydning er ikke alene form for øiet;
ogsaa en melodi f. eks. har sin form, saaledes som
vi ofte hører tale om en operas arkitektur.
Omvendt har man jo kaldt skjønne bygningers arkitektur
for størknet musik; dette viser slegtskapet mellem
formen for øiet og formen for øret. Tyskerne
bruker navnet Gestaltkvalität for at ha et ord for
det eiendommelige indtryk formen gjør paa alle
aandens omraader.
Poincaré fremhæver atter og atter at
matematikeren maa ha den fine følelse for gangen i
den matematiske utvikling. Det er ikke den enkelte
syllogisme det kommer an paa, men den orden
hvori syllogismerne føies sammen. Her kræves en
intuition av anden art, evnen til umiddelbart at
gripe selve leddenes ordning, den hele «ramme»,
hvori saa leddene kan indsættes paa rette sted.
Matematikeren maa som kunstneren fængsles av
delenes symmetri, deres lykkelige likevegt. Og det
er fra denne matematiske form de associationer
maa utgaa som skal bringe det nye, vilde man si
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
