Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Peer Gynt». I dette verk viste det sig, at naar
man var sig selv, virkeliggjorde man derved Guds
bestemmelse med sig. Hvad vinder man her ved
at være sig selv? Man vinder at føie sig lykkelig;
resultatet er her den rent menneskelige
bestemmelse: lykke, saaledes som forfatteren allerede
lar Julian si i «Keiser og Galilæer»: «Thi er ikke
lykken formaalet for al visdomslære? Og hvad er
lykken andet end det at være i overensstemmelse
med sig selv?»
Dette moment traadte allerede sterkt frem i
kaldet; ti det tilfredsstillet først menneskets trang;
det viste sig ogsaa tydelig i begrepet at være sig
selv, saadan som det er opfattet i «Peer Gynt»;
ved at være sig selv tilfredsstillet man først sig
selv; mennesket led ved at de gode elementer i
ham ikke kom frem; men her først træder det
utilhyllet frem, og faar derfor ogsaa det betegnende
navn av lykke. Ibsen er blit en tilhænger av
lykkemoralen; han er saa overbevist om menneskets
adel, at han ikke kan tænke sig at et menneske er
virkelig lykkelig, uten at det med hele sin
eiendommelighet er gaat op i livet for det gode. Ti
skjønt han tar som valgsprog for livet uttrykket at
være sig selv, der klinger noget selvisk, er der dog
ingen forfatter der har bekjæmpet alle former av
egoisme som han. Derfor er lyspunktet i
«Samfundets Støtter» disse ædle kvinder, Lona Hessel
og frøken Bernick, der fuldt og trofast har arbeidet
for andre. Derfor siger frøken Bernick ved avskeden
med Dina Dorf: «Her har jeg min lille livsgjer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
