Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
men vi skal senere se at begrepet, naar vi atter
træffer det i «Brand», har undergaat væsentlige
forandringer i sin betydning.
Begrepet kald viser tydelig hen paa en person
av hvem man er kaldet; det fører saaledes utover
mennesket selv og peker hen paa Gud, fra hvem
kaldet utgaar. Men paa den anden side er kaldet
ikke noget for mennesket fremmed. Det er ingen
tvang der øves mot mennesket, naar det bud lyder
til ham at han skal følge sit kald; ti kaldet har to
sider, en guddommelig og en menneskelig, og efter
den menneskelige side tiltaler kaldet netop
individet, og er det eneste der fuldt ut tilfredsstiller
det; der er hos dette netop en trang tilstede efter
at faa virke i sit kald. Derfor siger Falk til
Straa-mand, der altid tænker paa embedet med dets
indtægter naar dette ord nævnes:
«Jeg mener kaldet, — trangen, — ikke gagen.»
Individet kommer i kaldet netop til frihet; ti
her kan dets kræfter frit og harmonisk utfolde sig.
Individet er sig her bevisst at gjøre en gjerning
der netop passer for det, da kaldet er tildelt den
enkelte; det er utdelt netop med hensyn paa de
individuelle eiendommeligheter. Derfor kan Ibsen
i dette digt i skjønhetens navn opstille den fordring
at man skal følge sit kald. Kun i sit kald er
per-sonligheten fri og skjøn; det at bli sig sit kald
bevisst er vaarfrembruddet i personligheten. Skjønt,
frit og yppig utvikler menneskets kræfter sig i
kaldet; ti det er naturen, saadan som den gik frem
av Guds tanke, der her utfolder sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
