Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
originalitet og eiendommelighet, det er som et
fabrikmerke der utsletter alt individuelt. Samfundet,
verden har ikke ro før den ser alle sine
medlemmer skaaret efter det samme mønster; «da
jubler den: se, nu er hun normal!» Derfor denne
dype harme hos forfatteren; ti samfundets kamp
mot den enkelte er en kamp mot det
guddommelige i menneskelivet, mot det der alene gir livet
værd, og samfundet er desværre det seirende; ti
dets magt er overvældende.
«Og jeg ser mer; er De i støvet traadt,
og æltet til et ler, hvis form ei huskes,
da skal af hver en tusindkunstner fuskes
med modellerkniv plumpt og dumt og raat.
Vorherres gjerning verden plagierer,
den skaber Dem paany — i eget billed;
den ændrer, lægger til, tar fra, formerer.»
I disse Falks ord til Svanhild træder Ibsens
grundtanke klart frem. Verden foretrækker for
originalen det usleste plagiat.
La os nu noget nærmere se hvorledes
mennesket er stillet likeoverfor denne guddommelige form,
som det er menneskets opgave altid klarere at la
skinne frem av hele sit liv.
Først maa gjøres den almindelige bemerkning,
at denne Ibsens grundanskuelse ikke i
«Kjærlighedens Komedie» er saa fuldt og bestemt utviklet
som i hans senere verker; der gaar ikke gjennem
dette digt, som gjennem de betydeligste av hans
senere arbeider, et enkelt slagord der stadig vender
tilbake, og samler hans livsanskuelse i en
sammentrængt formel. Dette hænger naturligvis ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
