Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
de udødelige f armørvæ^ter, med S c op as,
Thorvald-sens og Can o vas ^avne; og, som med dusteude Slyug-
plauter, prange Bæggene i Farver, der ville sortælle
Esterslægten øm Cornelius, ^immermau og Schløtt-
hau er.
nærmest "Konigsbau" er Theatret, ja det er endog
ved en lille Bygning sorenet med denne; det er særdeles
storartet, faskineriet beuudriugsværdigt, Deeoratiouerue
prægtige. fen en k^lskik, den meest sorstyrrekkde, hersker
her, nemlig den al Jllusiou sorstyrrekkde Fremkaldelse;
jeg har aldrig seet den as en grellere Birkning end een
Asken her under Opsorelsen as Operaen Guido og
Giuevra eller Pesteu i Florents. J Stykkets fjerde
Aet er Scenen deelt i tø Dele, den underste sørestiller
en Grav-Hvælving , hvori Ginevra, som man troer død
as Pest, kigger i sin Kiske, den øverste Deel af Seekken
forestiller Kirken, hvor Sjælemessen synges over hendes
Grav; de Sørgende drage bort, Kirken er tokkk og mørk,
det er ud paa batten, Ginevras Døds- Søvn er endt,
hukk vaagner øp øg erkjender snart det Skrækkekige, at
hun er kevende begravek; fusiken er her høist malende
øg as den største Birkning; med stor Anstrengelse slæber
hun sig op ad den Trappe, der sører til Kirken, men
femmen er lukkek til, hun har ikke Krast at hæve den
øg fortvivler. Da kommer en Skare vilde Kirkerovere,
Pesten raste jo i den store Stad, al ^ov, al Kjærlighed
og Fromhed er borte, de plyndre selv de Døde øg trænge
nu ind i Ginevras Grav, men gribes her as Forsærdelse
ved at see den sorknente Døde staae midt iblandt dem;
de synke i Knæ, øg hun sorsøger endnu eugaug at kkaae
øp ad Trappen øg gjennem den as ^øverne aabnede ^em
at komme bort, det lykkes hende, hukk staaer i Kirken og
jubler. jeg er srelst^ — hvorpaa hukk sorlader Seekkeu.
Sangerinden gav det levende, sang smukt, og fusiken
er sokkk sagt her i høieste Grad taleude, mekk kku saldt
Publicum ind med en Skrigen øg Fremkalden, Gikkevra
viste sig igjen, og sor ret at udtrykke siu Tak, løb hukk
med største lethed gjennem Kirken, ned ad Trappen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
