Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 119 —
en ret behagelig løvhytte, der blev tæt dækket med gamle
seil, palmeblade og grene. Derpaa gjorde de af straa
og uldne tæpper to gode leier istand, og de udmattede
gjæster tøvede ikke med at indvie dem ved en dyb søvn.
Imens sendte Robinson Fredag efter en gjed, overtog
selv alle kjokkenforretninger og havde snart dækket et
bord foran løvhytten, hvorpaa gjæsterne, da de vaagnede,
fandt god suppe samt steg, hvilke sager hele selskabet
lod sig smage vel. Ved bordet tjente Fredag som tolk,
især mellem sin fader og Robinson; dog ogsaa mellem
denne og spanieren, der talte de vildes sprog temmelig
Hydende.
Om morgenen den følgende dag sendte Robinson
Fredag endnu engang til skuepladsen for kampen den
foregaaende dag. Han skulde sanke sammen alt, hvad
de selv eller de vilde havde ladt tilbage og begrave de
døde saavelsom resterne af det afskyelige maaltid. Fredag
udførte befalingen saa godt, at Robinson, da han nogen
tid efter besøgte kamppladsen, kun gjenkjendte den paa
det fremspringende skogholt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
