Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39 —
megen umage end Robinson gjorde sig for at opfode
det. Tilsidst saa han sig nødt til at dræbe det ogsaa,
ellers var det stakkars lille dyr død en langsom dod af
sult. Fra nu af forsynede han sig paa sine
morgenudflugter med vildt, saa ofte han trængte til det. Engang
traf det sig, at han kun let saarede en gjed. Han
fangede den, bar den til sin bolig, forbandt det saarede
ben og pleiede den omhyggeligt. Saaret blev lægt, og
dyret var til hans store glæde blevet saa tamt, at det
iicke mere tænkte paa at løbe bort, men fredelig
græssede foran hans vold. Han havde gjerne straks seet, at
han havde en hel hjord, for da havde han sparet sit
krudt, men sagen gik ikke saa let, som han tænkte sig;
ti gjederne lod sig ikke fange. Ogsaa et dueslag vilde
han gjerne have anlagt, men det vilde heller ikke lykkes
for ham. Han fandt vel paa en bergflade et rede med
vilde duer, tog nogle unger med sig og opfodrede dem,
men da de var flyvefærdige, flöi de bort og kom ikke
tilbage.
I den første tid sad Robinson om aftenen i mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
