Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hus-takene var ikke rød-brune, men sorte,
husene ikke hvite, men aske-skitne, ikke gule,
men sotete; alle farver dæmpet flere toner, så
husene krøp tættere i hop og syntes underlig
små og skutryggede for den, som kom fra
Paris og stod i regnvejret ute på dampskibet,
mens de gled in mellem holmeme. Alene
Godsets lange hoved-bygning og de stive
stengærder langs alléerne ruvede derinne i sin ring
af trær og grønt. Rødstens-farven var truende
mørk, vindus-rækkerne bek-sorte; det butte,
tværre tårn sat på lur; da hun kom nærmere,
sås en uhyre hvit flag-stang på det uten flag . . .
Godset lå innesluttet, bredt og truende. Hun
søkte bort fra det og nerover mot Kors-kirken
og dens slanke spir, hvori Max Kurts glade
sjæl gik til himmels. Den tænkte forresten
ikke Milla på; men under det spir skulde hun
trods . . . Du himmel og gud, hvad er det?
Alt det bevægelige sorte deroppe på
landgangen? Helt bort til hus-væggene? Paraplyer?
Sandelig bare, bare paraplyer! Hvad betød
dette? Af alle de oplysninger, som var skikket
henne, og måske ænnu mere af dem, som ikke
var skikket henne, havde hun fåt den
forestilling, at om ikke alt var, som hun ønskede det,
så var her i alle fall nu fred og ingen fare.
Provst Greens autoritet dækkede henne, og
selv vilde hun vist ikke gøre noget mænneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
