Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun kunde det utenad og foredrog det lit
afmålt, med jævn tonevægt. Derved fik brevet
virke selv; dets mange kroker og inkast sprang
morsomt fræm; forsikringerne stod op som
stråler. Man lo og rørtes.
Rendalen havde under læsningen sittet og
set på Nora. Han havde netop hørt, at hun
ikke længer vilde være forman i foreningen, og
da måtte han bryte den tilbakeholdenhed, han
havde pålagt sig.
Da de andre var optagne af brevet, hvær
med sine naboer, satte Rendalen sig hen hos
Nora og talte meget længe og livlig med
henne, — intil en og annen opdagede, at hun
ofte for med hånden over sine store øjne.
Da stilnede samtalen; man begynte at se
på dem.
Fru Rendalen foreslog, at der skulde gøres
musik; hun bad sin søn. »Gærne det,« sa
han; men blev sittende tankefull. »Hvad siger
I til, at jeg først forsøker at møte den
for-knyttelse, som kvinnen ofte overfalles af, når
hun far øjnene op for al sin skrøpelige arv?«
Ja, det vilde alle hørel Han sa, at han
ikvæll var biet minnet om, hvorledes han for
mer æn et år siden i et forenings-møte havde
talt mistrøstig om arv. Dette var virkelig bare
sket ut af en ulykkelig stemning. Hans mening
om arvelighed var netop den, at arv møter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
