Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere, Tomas? Ikke med mig, ikke med Karl?
Du er selv ulykkelig; — tror du ikke, vi ser
det? Og da vilde jeg gærne få være noget for
dig. Om jeg æn er dig underlegen . . .«
»Jeg tåler ikke høre det ord!« skrek han.
»Nej, nej; — men du værdiges jo ikke
at tale med mig? Så jeg må tænke . . . nej,
jeg skal ikke sige det! Men der ser du selv,
hvordan du er? Til dig må en ikke engang
nævne ordene! Og du —? Jeg tier. Jeg ser,
du lider, min søn. Æn om du huskede, at
det gør jeg også! Hærregud, jeg må få lov til
at minne dig om, at nu er det snart et år, som
dette står på. Og jeg vét ikke med mig selv
det ringeste 1 Tomas, ikke det ringeste annet
æn, hvad som kommer af min mangel på ævne.
Er det noget, jeg kan rette, å, sig det! Ja,
sig mig det, hvad det så er! Kan du ikke
vise mig tillid —?«
»Kan du ikke vise mig, duh brast det ut
af ham, han kastede sig på sofaen med
ansigtet i sine hænder. — — —
Og så kom det for en dag, at han
van-smægtede. At han var en varm, heftig natur,
som måtte ha tillid, — tillid og kærlighed,
hvis han ikke skulde sætte livet til. At »det
forholdsløse«, som han havde vænnet sig til
og havde utviklet i jagende studier, idelige
rejser og planer, det slog over i savn, det af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
