Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Milla afsides og krævde opgør. Milla vilde
fornærmet bort ifra det; men det nyttede ikke.
Og da lot Milla høre, at de forledede henne
til det, som ikke var rigtigt. Og det vilde
hun ikke mere være med på.
Hun fik ikke annet svar æn Noras store
øjne; men dem rødmede hun for. »Naturligvis
havde også hun sin del i det, som var skét;
det vilde hun ikke fragå; men hun ønskede
ikke oftere at skamme sig over sig selv; det
havde hun gjort i disse dager.« — Så spurte
de andre, om hun tænkte, de havde skammet
sig mindre.
Milla betrodde dem nu lit fornemt, at
i sin første forskrækkelse efter Karl Vangens
tale havde hun spurt sin far, om hun måtte få
være med på hans baderejse til Syd-Tyskland.
Han havde svaret ja med storglæde; nu kunde
hun ikke mere træde tilbake; de rejste om
nogle dager.
Først følte væninnerne det kølige i, at
Milla virkelig havde tænkt på at forsvinne uten
varsku. Men Milla følte det nok også selv; for
hun slog fra det øjeblik om og prøvde at få
intrykket til at forsvinne. Det var hun, som
nu i alle stykker var den elskværdigste. Da
så tegne-lærerinnen trådte op i en meget smuk
kåpe og do. hat, uten at det var muligt at
komme efter, hvem »den gode væninne« var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
