Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi taler siden! Luk opl« Milla kænte selv, at
her var handling bedre æntale, — og åpnede.
De to ny-komnes henrykkelses-utrop
lønnede henne fullkommen! Der lå en sum af
flid, orden, troskab, skønheds-sans i denne lille
samling, som hun var sig bevisst, og som bandt
den til hennes hjærte. Den var hennes skat;
den havde aldrig været set af mange, og nu
på et par år utelukkende af henne; der var
altså også en egen hemmelighedens ynde over den.
Den skulde nydes, når den en gang lagdes
åpen for andres overraskede øjne; — og nu
blev den nydtl
Enhvær fant sit. Tinka så i dukkerne like
så mange små barn; hun talte barne-mål til
dem: »Hælle-dud« for »hærre-gud« og »hjøte«
for »søte«. Hun begynte at klæde af en for
at ha den fryd at klæde den på igen.
Tora jublede over stofferne; følte på
enkelte, holdt dem mot dags-lyset, la dem mot
hværandre. Der var især et stykke brokade,
som hun først nu så (Milla søkte det fræm til
henne), det rent henrykte henne; det vakte
plan på plan; hun talte uten ophør.
Nora tok skapet som en helhed, en
kunstsamling. Milla blev ny i hennes øjne; man
følte, hvad Nora nu tænkte om henne — også
på Millas lette rødme. De behandlede siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
