Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nummer, så Milla skyndte sig at sige: »Tolv,
tolv ! — Der er tolv!«
»Tolv! Hele tolv! Gud fader i himlene!
Du har beholdt alle de dukker, du har fåt i
dit liv? Ikke ødelagt en eneste?!«
— Jo, det havde hun nok; men ikke, fra
hun var en syv år.
»Vænt lit!« ■—• og med højtidelighed, som
var hun ræd, det skulde forsvinne, stak Tora
varsomt hånden in og tok den aller-allersøteste
store dukke i lyserød silke med sko og hat i
samme farve, en mørkerød parasol og en liten
vifte, stukket i bæltet; undertøj, syd som til en
voksen med kniplinger og broderier, lomme
på kjolen med lommetørklæde i og elegante
franske hansker, som passede hånden—; ænnu
mer en nydelig liten broche i form af
forglemmigejer, armbånd og ur i samme smag. Hun
var stum af beundring; mens hun vendte den,
mønstrede snit, sammensætning, underklæder,
holdt den langt fra sig, holdt den nær, ... da
der i stilheden bankede på døren. Nogen var
kommet på trappen helt hen til, uten at de
optagne piger havde hørt det gran; de skræmtes.
Milla holdt en finger op; ikke en lyd!
Hun blev rød, og så blek igen. Naturligvis
var dette Anna. Men Anna havde aldrig set
dukkerne; måtte ikke se. Hun vilde ikke forstå!
Her var — forklarte hun siden — æn-og to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
