Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
utrøstelighed allikevel med henne takkede gud,
ganske underkastet, — da tvinnede den lille
Anna inne i sin sjæl et forbund sammen med
henne, som ikke engang døden skulde rive
over.
Milla begynte på skolen igen en tre ukers
tid senere æn de andre; hun satte sig hos
Anna Rogne; med henne kom hun også næsten
hvær dag kørende; henne tok hun op i
vognen til sig igen; hun bodde nemlig ænnu på
landet, og Anna var for det meste hos henne.
Det vakte opsigt, da hun kom. Hennes
sørge-kjole gjorde henne fortryllende; hennes
bleke åsyn og dæmpede væsen passede in i
den, som mat sølv-arbejde i fløjel. Den stille
blidhed, hvormed hun møtte alle, også Noras
ild-tilbedere, vant hensynsfull vænlighed; det
var, som alt i halvannen dag bare var stille
sørge-fest for Milla.
Men der var kommet et par nye øjne at
se på, en ny ryg, en ny hals, nye armer på
bænken like foran henne. En ny røst, nye
bevægelser og — hos Milla kom det ikke sist
— en ny kjole. Især når den ny hat og den
ny kåpe kom til, var her et farvevalg
dristigere, et snit finere, en detalj rikere, æn hun
ænnu havde set hos nogen.
Hun visste, hvem denne ny var, — datter
af overtollbetjent Holm fra Bergen, han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
