Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun ropte »Tomas!«, som var hun biet
alvorlig skræmt; og det gjorde ham bare ænnu
galere af glæde; han trykkede sig til hennes
svære skikkelse af alle sine kræfter, . . . da . . .
han mærkede, at hun gråt; han slap forundret;
han så på henne, og da kastede hun sig over
bordet stor-hulkende. Augusta var død to
dager i forvejen.
Næste formiddag gik han med sin mor,
forfærdet og forgrætt, nedover med blomster.
Fru Rendalen valgte at gå in porten ved siden
af huset; hun vilde komme in bak-vejen.
Derved så Nils Hansen henne fra værkstedet og
kom straks ut; Tomas var blet lit bak-efter.
Det rystede ham så at komme på de gamle
kænte veje, at han kunde ikke straks følge.
Men da han kom in, og Nils Hansen fik se også
ham, Augustas lekekammerat og beste væn,
brast han i voldsom gråt og gik sin vej.
Aldeles likedan med fru Hansen; hun var i
storstuen og stelte om den døde; hennes to-års siste
pige sat der på gulvet hos henne, da fru
Rendalen åpnede og gik in; Laura kom imot
henne og takkede, fordi hun så dit-ned også
idag. Laura syntes fattet; men straks den
utrøstelige Tomas stak fræm med sine
blomster, seg hun ned på en stol og stor-gråt.
Barnet begynte også at gråte. Så kunde ikke
Tomas holde det ut; han la blomsterne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
