Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forunderligt: næsten straks uvissheden gik
over til visshed, at hun var med barn, at hun
var mor, falt der højtid og i den beslutning. Hun
forstod ikke, hvorfor hun ikke før havde funnet
fræm til noget så klart, så selvfølgeligt. Det
levende væsen under hennes hjærte skulde
afgøre. Blev det en bytting, så skulde alt være
forbi; hun vilde ikke leve for at ale en slik
stor. Men blev det et barn af hennes egen
hæderlige æt og af det bedre i hans, om også
blandet, så var det en stor, stor velgæming, at
hun nu fik være alene om det. Altså måtte
hun vænte og se til; og imens arbejde.
Tomasine Rendalen var vågnet, og fra nu
af begynte noget naturlig storladent at utvikle
sig i henne.
Alene havde hun båret den ytre og indre
kamp; alene ordnede hun sig. Det tok tid;
for hun var ikke snartænkt; men uroen var
borte; hun spiste, hvilte og tok førlighed igen.
Så en dag havde hun alt færdigt.
Først kalte hun in gartner-mesteren. Det
var en ret vakker, lys man med et bestemt
væsen, utviklet i selvforsvar; for han var ingen
annen æn den Andeas Berg, hvis søndags-trøje
John Kurt havde skåret itu; han havde været
på Godset siden. Andreas Berg havde gåt
igennem alt med den gamle brå-sinte Kurt,
som for resten utvilsomt havde gjort ham til
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
