Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store bygning. Så gik han op ad trappen, in
i gangen, hvor mørket tvang ham til at famle
sig fræm til døren; han var åbenbart ikke kaent.
Han bankede på; men fik intet svar. Han tok
i dør-vrideren; — stængt. Så bankede han
på; dundrede. Væntede; men ingen kom. Da
ænnu stærkere og ropte: »Tomasinel«
»Ja,« svarte det straks derinne fra, og
lit efter ved selve døren: »Er det dig, far?«
»Kan du ikke åpne?«
»Jeg har ingen nøkkel.«
Han hørte på stemmen, at hun gråt. »Hvor
er da nøklen?«
»John tok den med, da han gik.«
En stunds stilhed, og derpå et spørsmål:
»Har han da stængt dig inne?«
»Ja,« svartes der i stærk gråt.
Hun hørte ham så atter gå. Hun hørte
ham ute på trappen, og at han steg ned, gik
bort, hvilket undrede henne. For ikke et ord
havde han sagt. Hun trængte så til nogen!
Nu var det over alle grænser.
Så blev hun ræd. For dette måtte betyde
noget. Hvorfor gik han? Hvor gik han hen?
At møte Kurt? Hvad vilde ske? Blodet
begynte atter at gå i hennes halv-nakne krop;
for som hun var, da han gik, således stod hun
der ænnu. Hun ilte til vinduet uten at kunne
se; hørte i det samme nogen på trappen igen,
løp så til døren, kunde ikke høre på skridtene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
