Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
utænkelige, det umulige allikevel hændte, —
da var han, med vanviddets rædsel i sit ansigt,
i et byks ved døren. Faderen var også myk
og rask og sprang på ham som en gnistrende
leopard. Han gulvede gutten; han dængte ham
med i sanhed vill lyst. Gutten skrek, bad,
lovede, tiggede; han var på knæ, rullede sig,
vred sig, hoppede op og kastede sig ned.
Øjnene stod ham ut af hodet; skrikene blev til
en ensformig grå forstands-forlat ulyd; ansigtet
var ganske blåt. Alle piger, tjenere, arbejdere
kom styrtende fra den ytre gang, rev dørene
op. Faderen blev rasende over at afbiytes;
rente hen til den ene dør og slog efter dem,
som stod der; så til den andre dør og slog
efter dem der; —han var like så vanvittig som
gutten. Men denne havde imidlertid reddet sig.
En times tid efter var han ute blant
gartnerne. Og da var der ikke snillere, mykere,
flinkere, muntrere gut til æn John Kurt. Han
hjalp nu den ene, nu den andre under
insmig-rende, smidige ord. Og så gav han sig til at
fortælle om alle apekatterne på den ytterste
spisse af Gibraltar; å, der vrimler det af
apekatter; de står derute og ser over til Afrika.
Han gjorde dem efter i manerer, snærrede,
var nysgærrig, overgiven, ræd, kåt, væmmelig
som de. At han havde set apekatter, var
tydeligt, om det ikke netop var på Gibraltar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
