- Project Runeberg -  Det tyvende Aarhundredes Vækkelse, nogle Kendsgerninger og almindelige Lærdomme /
17

(1908) [MARC] Author: Thomas Ball Barratt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FE

NY O TUID

17

sige, at ingen anden har modtaget den Helliges Nærværelse i
deres Hjerter, er vi dog meget taknemlige mod Ham for
Tungetalen, der blev givet i Cæsaræa, Ephesus, Korinth og Jerusalem.
Thi han gjorde ingen Forskel mellem os og dem i Begyndelsen.«

Dr. W. C. Stevens, Forstander ved Nyack Seminariet, New
York, spørger i sin Artikel om »den sildige Regn« : »Hvorledes
skal nu vor Stilling være i disse begivenhedsrige Dage?« Og
han besvarer det saaledes :

»For det første maa vi klart undgaa en fordumsfuld Stilling
paa nogen af Siderne. Det ene er at undervurdere det gamle, det
andet er at være misundelig paa det ny. Det harmoniske Punkt
findes i den Kendsgerning, at den hele Tidsalder er en uafbrudt
Pintsehusholdning med den samme Pintseaand. Det var (helt
igennem) en regnfuld Aarstid, skønt den er delt i forskellige
Perioder. Begyndelses- og Slutningsperioderne karakteriseres af
enestaaende og overordentlige Aabenbarelser, som ikke er
almindelig for Mellemperioderne med deres moderate
Besøgelsestider. Skønt der hele Tiden har været en Mængde tomme
Bekendelser, vilde det dog være en Fejltagelse og Ringeagt mod
Naaden at nægte, at de troende er bleven døbt med den Hellig
Aand i de forgangne Tider, uagtet det manglede, som nu
kommer frem og karakteriserer denne Tid. Det vilde dog fortørne
Gud, dersom vi var uvillige til at give os selv hen under den
mægtige Udgydelse, ’som nu er over os, enten af Vedhængen ved
gamle Erfaringer og Metoder, eller af Modvilje mod den
nuværende Daabs Beskaffenhed. Begge leder til at dele de troende,
hvilket maa undgaas, selv paa Bekostning af personlige Ofre.
Lad os ikke ofre vor Kærlighed til Daaben og dens Tegn og lad
os ikke kritisere det flyvende Korps og fordre, at de skal holde
sig til Naaden fremfor til Gaverne, men hellere selv være
Eksempler paa Naaden over for dem. Alle Dele paa Legemet
behøver hinanden. Hine, som har oppebiet og faaet den sildige
Regns Velsignelser, behøver at bie for deres Brødres Skyld.
Hine, der ikke har modtaget de nye Erfaringer, har ikke Raad
til at miste deres Forbindelse med deres mere fremskredne
Brødre.«

Denne Maade at stille det op paa, viser den rette Aand. Jeg
tror sikkert, at Gud vilde have bevaret sin fulde Pintseherlighed
indenfor Kirken, havde det ikke været paa Grund af Vantro og
en almindelig Misforstaaelse af Hans Ord. Men naar vi tager
Kendsgærningerne, som de er, maa vi ikke forringe, hvad Gud
har gjort, men tvertimod søge at naa frem til, hvad Han nu
af
slører for os, det er Hans Vilje at gøre det i Overflod og
gennem o0s.






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:50:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/det20aarh/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free