- Project Runeberg -  De romanske Sprog og Folk /
54

(1871) [MARC] Author: Johan Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

Italien.

i Florents liørte jeg hver Søndag en meget dygtig ung
Italiener prædike med stor Veltalenhed; jeg tror, han
var Norditaliener. Menigheden var ikke saa ganske
ubetydelig. I Rom taales „Kjætternesa Kirker kun udenfor
Murene, saavidt jeg ved. Jeg tror for Resten, at
Protestantismen vanskelig vil vinde synderlig Udbredelse
i Sydeuropa. Den ligger ikke for Sydlændingerne.
Det egentlige Folk hernede har altid faktisk været
hedensk, forsaavidt det har havt en Religion, som
væsentlig har bestaaet i ydre Ceremonier og udenadlærte
Bønner. Det Land, hvor jeg har fundet de bedste og
oprigtigste Katholiker, er Frankrig. Udenfor Paris er
der en Mængde troende Katholiker ogsaa blandt de
dannede Klasser. Jeg lærte at kjende flere af disse
og fandt i dem udmærket agtværdige og brave, snille
Folk. Der var hos dem eu uskrømtet, barnlig, freidig
Fromhed, som ikke kunde virke andet end velgjørende,
idet den hverken søgte at stille sig selv tilskue eller
at skjule sig for Spottere. Paa den anden Side
virkede naturligvis den katholske Aandstvang hæmmende
paa Tænkningen. En af mine katholske Venner tilstod,
at Protestanter og Muhammedanere i Almindelighed
bleve stillede i Klasse sammen. De katholske Præster
i Frankrig stode uendelig over de italienske efter Alt,
hvad jeg kunde forst aa. Jeg kjfcndte flere, som vare
meget elskværdige, men religiøse Spørgsmaal var det
umuligt at diskutere med dem; de have ikke Lov at
tænke paa egen Haand; Autoriteten skal være dem Alt.

En af Roms Eiendommeligheder var dets
Institutioners Ælde og Ærværdighed. Naar man spurgte om
Grunden til en eller anden Besynderlighed i Rom. tik
man altid til Svar, at saaledes havde det altid været.
Jeg besaa en Dag Vatikanets Bibliothek og ytrede for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:44:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deromanske/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free