Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Glimmerkalk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glimmerkalk—glückab!
Glimmerkalk m glimmerkalk, -mergel
m glimmerholdig mergel.
glimmern vi glimte-, glitre, funkle.
Glimmerschiefer m glimmerskifer.
-Stengel m F sigar, stinkador.
Glimpf m, -(e)s 1. (sj.) =
Glimpflichkeit (lempe)-, 2. (gid.) ære, heder.
glimpflich a lempelig, lemfeldig, mild,
skånsom; g. davonkommen komme
uskadt (slippe billig) fra det.
Glimpflichkeit f lempe, lemfeldighet, skånsomhet.
Glitschbahn f, F Glitsche f sklie.
glitschen vi (sein og haben) gli, skli,
rutsje.
glitsch(e)rig a F glatt, hål, sleip.
Glitsch(e)rigkeit f glatthet, sleiphet, hålke.
glitschern vi = glitschen,
glitschig a 1. = glitscherig; 2. klissen.
glitzern vi F blinke, tindre, glitre.
Globus m, - (-busses); -ben (-busse)
globus.
Glöckchen n, -s; - (dimin til Glocke)
liten klokke (også bot.), bjelle, bordklokke.
Glocke /; -en 1. klokke: die Glocken
der Kirche; die Glocken lauten 7. vi
klokkene ringer, 2. vt ringe med klokkene;
fig. etwas an die grosse G. hängen,
bringen, binden gjøre et veldig nummer
av noe; 2. slag, klokke (på slagur);
der-næst (især F) klokke (= Uhr): die G.
hat zwölf geschlagen; was ist die G.?;
Glock’ acht Uhr på slaget åtte; fig. ich
will ihm sagen, was die G. geschlagen
hat (Bescheid sagen); 3. klokke, kuppel
(osteklokke), dykkerklokke, blomster klokke,
lampekuppel o. 1.; taube G. bot. stor
blåklokke (campanula persicifolia); 4.
parér-plate (bøile).
glockenähnlich a = -förmig.
Glockenapparat m (elektrisk) ringeapparat.
-balken m klokkebjelke, -stokk, -blume /
blåklokke (campanula); gemeine el.
rundblätterige G. liten blåklokke (campanula
rotundifolia). -blüte f klokkeblomst,
blomster klokke, -bronze f klokkemetall,
-malm, -gods. -boje f klokkebøie. -draht
m klokkestreng, -form f klokkeform.
glockenförmig f klokkeformet.
Glockengehäuse n = -haus. -geläut(e) n
klokkeringning. -gerüst n = -stuhl, -giessen n
klokkestøpning. -giesser m klokkestøper.
-giesserei /; -en 1. klokkestøperi; 2. =
-giessen. -guss m klokkestøpning. -gut
n = -bronze. -hammer m = -klöppel.
-haus n klokketårn, -hus. -heide f bot.
klokkelyng (erica tetralix). glockenhell a
klokkeren. Glockenklang m klokkeklang.
-klöppel m klokkekolv. -laut m klokkelyd.
-läuten = -geläut. -läuter m
(klokke)-ringer (Glöckner), -mantel m tekn.
klokkemantel. -metall n = -bronze.
-register n klokkeregister (i orgel), -ruf m
klokkenes kalling, sammenringning.
-schlag m klokkeslag, -schnür f
klokke-snor, -streng. -Schwengel m 1.
klokke-vinkel, -arm; 2. = -klöppel. -seil n
klokketau, -rep. -signal n klokkesignal.
-speise / = -bronze. -spiel n klokkespill.
-Spieler m klokkespiller, -stimme /
klokkeren stemme, -strang m — -seil.
-stube / klokkestue, -tårn, -rum. -stuhl
m klokkestol. -stunde f klokketime, time
på dagen: alles mit der G. machen gjøre
alt på klokkeslaget (-slettet), -ton n
klokke-tone. -türm m klokketårn, -zug m 1.
klokkeringning; 2. klokkerep;
klokkestreng; 3. klokkeregister.
glockig a forsynt med klokker; i smst
som vielglockig med mange klokker.
Glöcklein n = Glöckchen.
Glöckner m, -s; - ringer, kirketjener.
Glorie f; -n glorie, glans, ære.
glorreich, -würdig a glorverdig,
ærefull, berømmelig.
Glo’ssar n, -s; -e (-ien) glossar.
Glosse f; -n 1. glose; zu etwas el. über
etwas (akk) Glossen machen kritisere
noe, komme med spydigheter om noe;
2. glose, randbemerkning (se KH: Glose).
glossieren vt glossere, kommentere; fig.
kritisere, klandre.
Glottis f; -es glottis, stemmerisse
(Stimmritze). Glottisschlag m (fönet.)
glottisslag, støtt-tone. -schluss m (mus.
og fonetisk) glottislukke (fester Einsatz).
Glotzauge n gloende, stirrende øie;
stilk-øie. glotzäugig a gloende, stirrende;stilkøid.
glotzen vi glo, glane, stirre (auf),
glotzig a glanende, stirrende.
gluchsen, gluchzen vi = glucken 1.
gluck! int klunk!
Glück n, -(e)s (i det sj. pl mest
Glücksfälle) lykke, hell, F flaks: zu meinem G.
war niemand; zum G. heldigvis; zum
grössten G. til alt hell; G. zu!; viel G.
auf den Weg!; viel G. zum Geburtstage,
zum neuen Jahre!; das wird dir G.
bringen; einem G. wünschen (zu etwas);
auf gut G., auf G. und Unglück på måfå;
er hat immer G., in allem G.; im G.
sitzen; sein G. machen; sein G. zu
machen suchen; das hat sein G. gemacht;
er kann von grossem G. sagen (takke sin
lykke), dass er noch lebt; das G. ist ihm
hold; einem zu seinen G verhelfen; sein
G. versuchen; sein böses G. hans onde
skjebne, hans uhell; jeder ist seines
Glückes Schmied.
glückab! int lykke til! (flyverønske).
glückauf! int lykke til! (særlig blandt
grubearbeidere, men også ellers).
Glückauf n (et) lykke til. glückbegünstigt a
(pp) begunstiget av lykken, -bringend a
(prp) hell-, lykkebringende.
781
856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
