Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han saa slaaende mindede hende om en fransk
Kavalerhane, som hun paa Rejsen fra London
havde truffet paa Damperen og aldrig kunde
glemme. Derfor klukkede hun og kroede sig
paa sin allermest forbindtlige og
verdensdame-agtige Manér og bød ham en spanskgrøn Flue
paa et Kaalblad, hvad der er en meget stor
Delikatesse og kun findes i de allerfineste
Hønsehusholdninger. Og den velopdragne Tenorhane,
som jo ogsaa var meget berejst, greb den
behændigt — staaende paa ét Ben og med
Hovedet paa Skak, hvad der viste, at han var
inde i alle selskabelige Former. Tanten
forebragte straks Sølverdun Frieriet og udmalede
i de livligste Farver for hende, hvad for en
Udmærkelse det var, og hvad for et storslaaet
Parti hun gjorde. Og hun burde naturligvis
med Taknemmelighed huske paa, at for hende,
der ikke var som andre Høner, var det en
dobbelt stor Ære! Som ældre Slægtning vilde
hun ogsaa tillade sig paa det alvorligste at
raade hende til at holde sit Næb, saalænge
Forlovelsen varede. Ellers kunde hun let
skræmme den fornemme Frier!
Stakkels lille Sølverdun blev imidlertid ikke
saa ovenud henrykt over Udsigten til at pryde
den gamle Hanes Ekstrapind, hvad Tanten nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
