Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Skurk! skreg Løjtnanten og traadte ikke
et eneste Skridt tilbage — for han var jo en meget
modig Løjtnant. Men mere kunde han heller
ikke gøre, for han havde jo ingen Vaaben.
Men ved at vende sig saa heftigt om, var
han kommen til at vælte den gamle Vinflaske,
og den guldgule Vin flød i en bred Strøm ind
under den sovende Mands Skæg. Og da
vaag-nede Holger Danske. Jernrustningen knagede
og bragede, saa det gav Genlyd i alle
Kælderhvælvingerne, og Kæmpen rejste sig op, syv
Fod høj. Han førte Haanden til Siden, og op
af den rustne Skede trak han sit gamle
Slagsværd, der er ligesaa gammelt og ligesaa tungt
som det berømte Sværd Dyrendal.
Da begreb den falske Ven, som endnu
stod med Øksen højt hævet, og den falske
Værtinde i «Den blaa Gedde», at de var
fortabte, og de faldt næsegrus ned paa Stengulvet
Saa ynkeligt rædde og dødsensangste var de,
at selv Løjtnanten fik Medlidenhed med dem
og lagde Haanden paa Holger Danskes
Jernskulder og sagde: — Holdt, gamle Ven! Lad
dem løbe!
Men da de stadig blev liggende ganske stille
og tilintetgjorte med Næsen mod Gulvet uden
at røre sig, saa vendte han Ryggen til dem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
