Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Og Duggen falder tæt .... paa mine Klæder ....
og paa Bænken, hvor jeg sidder. Og i den bløde
Skumring viskes alle Omrids langsomt ud; alt glider sammen
og tætner og blir til Mørke mod det gule Himmelskjær
derude. Nede i Dalen hører jeg en Åkerriks slaa og
slaa. Og paa bløde Vinger stryger en stor Nattefugl
uhørligt forbi — en Ugle, der flyver ud i Kvelden
efter Bytte — jeg kan se den mod Aftenskjæret, hvor
den flyver med store, tunge Vingeslag . . . lydløst,
natte-agtigt.
Dunklere og dunklere blir Aftenen. Mørket gror
og breder sig og opfylder Landet. Det er de sorte
Augustnætters Tid, de dybe, sorte Nætter, da alt
gjemmer sig i Dunkelhed .... da al Lyd dør, og al Tone
tier, og alt Lys svinder i Høstnattens store, dunkle
Nokturne.
Og alene Mørket vælder op fra Nattens Kilder.
Og der stiger i det tykke Mørke en Duft fra Eng
og Skog, fra den lunkne, fugtige Myt og fra det
modnende Korn .... en Duft af Høisommer og
Frodighed, af Frugt, der svulmer og modnes, et dybt og
dæmpet Aandedrag af styrkende, sund og dyb Søvn i de
sorte, varme Nætter.
Men paa Himlen tændes efterhaanden de tusene
Stjernelys; — høit deroppe tindrer og skinner de uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
