- Project Runeberg -  Guldregn /
95

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Den store Hemmelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels laa i enkle Draaber, dels samlede sig i
smaa Damme. Jeg erindrede ganske klart, at
jeg havde gjort Bordet grundig rent, før jeg
begyndte mit Experiment, saa at denne Substans
havde afsat sig der efter min Afreise til London.
Høilig interesseret samlede jeg det saa alt i et
Kar og undersøgte det nøiagtig. Der var ingen
Tvil om, hvad det var. Det var purt og rent
Kviksølv, og intet Spor af Bismuth kunne opdages.

Jeg greb med Begjærlighed den
Kjendsgjerning, at Tilfældet havde lagt i mine Hænder en
kemisk Opdagelse af uhyre stort Værd. Dersom
Bismuth under visse Omstændigheder lod sig
paavirke af Elektricitet, saa vilde det altsaa begynde
med at aftage i Vegt, og tilsidst omdannes til
Kviksølv. Jeg havde nedbrudt den Skillevæg,
der adskilte to Elementer.

Men Processen maatte fortsætte sig. Den
vilde formodentlig vise sig at være en almindelig
Lov og ikke en Undtagelse. Hvis Bismuth
forvandledes til Kviksølv, hvad kunde saa Kviksølv
blive til? Jeg kunde ikke hvile, før jeg havde
løst det Spørgsmaal. Jeg fornyede de udtømte
Batterier og førte Strømmen gjennem Kviksølvet.
I seksten Timer sad jeg og vogtede paa Metallet,
saa, hvorledes det lidt efter lidt syntes at størkne
og blive fastere, efterhaanden tabte det sin
Sølvglans og antog en mat, gul Farve. Da jeg saa
tog det op med en Knibetang og kastede det paa
Bordet, viste det ikke den ringeste Lighed med
Kviksølv og var øiensynlig gaaet over til at blive
et andet Metal. Et Par simple Forsøg overbeviste
mig om, at dette Metal var Platinum.

Nu var der, for en Kemiker, noget, der
kastede lidt Lys i Sagen, nemlig den Orden, hvori
disse Forandringer foregik. Kanske De, Robert,
kjender det Forhold, hvori disse staar til
hinanden?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free