Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. En ny Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det gjør det opsaa, Robert, men kun lidt
ad Gangen. Ha, ha! Jeg har havt Øinene med
mig, ser du. Hver Aften kjøres det ned i en
liden Kjærre og sendes til London med 7.40
Toget. Nu er det ikke i Barrer mere, men er
pakket i jernbeslaaede Kister. Jeg har nok seet
dem, Gut, og jeg har selv taget i dem med egne
Hænder.“
„Naa,“ sagde den unge Mand tankefuld,
„det kan jo være, du har Ret.
— — — — — — — — — — — — — —
Mens disse to var optaget med at snuse op
Raffles Haws Hemmeligheder, havde han selv
benyttet Tiden til at gaa til Elmdene, hvor Laura
sad ved Kaminen og læste i „Dronningen.“
„Det gjør mig ondt“ sagde hun, idet hun
lagde Avisen fra sig og gik ham hurtig imøde.
„Alle er ude undtagen jeg. Menjeg er vis paa,
de ikke bliver længe. Jeg venter Robert hvert
Øieblik.“
„Jeg ønsker helst at tale alene med Dem,“
svarede Raffles Haw rolig. „Vær saa venlig at
sætte Dem ned, saa vi kan faa os en liden
Passiar.“
Laura satte sig med blussende Kinder og
bankende Hjerte. Hun vendte Ansigtet fra ham
og stirrede ind i Ilden; men der var en egen
Glans i hendes Øine, der ikke alene skyldtes
Gjenskinnet fra Flammerne.
„Husker De første Gang vi mødtes, Frøken
Mac Intyre?“ spurgte han, mens han blev staaende
paa Kaminteppet og betragtede hendes mørke Haar
og den smukke, elfenbenshvide Nakke med den
fine, kvindelige Bøining.
„Som det var igaar,“ svarede hun med sin
indsmigrende, melodiske Stemme.
„Da husker De vel ogsaa de uoverlagte Ord,
jeg sagde, da vi skiltes. Det var meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
