Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 5. Den Guldbergske Salmebog (1778)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Den Pontoppidanske Salmebog. 37
5. Den Guldbergske Salmebog.
(1778).
En ny Bølge var skyllet ind syd fra. Da Kampen
mellem Ortodoxien og Pietismen var stillet af, begyndte
en Forstands-Retning at gjøre sig gjældende mellem de
lærde, støttet af Filosofen Chr. Wolfs nye System, og
ligesom den Tid efter Tid gjorde sig gjældende i
Præsternes Forkyndelse, fandt det tilsvarende Sted i
Salmedigtningen, dog med nogen Ændring. Her havde den
religiøse Følelse en Tidlang været Herskerinden, men
da Troens Glød ikke længer varmede den, var dens
Tid omme, og der meldte sig tvende som Arvetagere,
baade Fantasien og Forstanden. De fik i Tyskland hver
sin Forsanger i Klopstock, „Messiadens" berømte
Forfatter, med hans skyhøje Kvæder, og i C. F. Gellert
med hans fromme, jordjævne Sange og Læredigte. Begge
Retninger fandt Gjenklang ogsaa hos os, og kan siges
at have sat sit Mærke, om end med afdæmpede Toner
og afblegede Farver, paa de to Kirkesalmebøger, der
kom frem endnu før end det attende Hundredaar var
løbet ud.
De tyve Aar, Frederik V regerede, er mærkelige
ved nidkjært Arbejde i dansk-historisk Retning; i
kirkelig Henseende er vel det mest betegnende, at man vilde
bygge en Marmorkirke, men naaede kun til at efterlade
en Ruin. Den unge Kristian VII kom snart i sin tyske
Livlæges Vold, men Struensees vilkaarlige Regimente
blev af kort Varighed, og efter det tragiske
Maskerade-Bal i Februar 1772, var det Arveprins Frederiks
Kabinetssekretær Ove H. Guldberg, der de næste tolv Aar kom
til at holde Statens Ror. Det er den Mand, om hvem
Grundtvig har sagt, at hans Maal var, „at gjøre Danmark
kristelig, dansk og videnskabelig", og der er ingen Tvivl
om, a,t hans Hensigter var redelige, men Samtiden
skattede dem ikke, og Efterslægten maa vist sige, at de
Midler, han valgte til at naa dem, ikke altid var heldige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
