Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. H. Wessel: Gasselen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346_
Saa fvarede Mercur: »Que leurs propres souhaits
Détorminent d’abord tes généreux bienfaits!»
MercuriufeS Naad behagede hans Fader,
Thi blev’han ftbcn ved: „Veed J vel, hvem 3 mader?"
„Nei," fvarte Konen ham; „desuden", fagde hun,
„Saa mader vi Jer ei, vi Jer befpifer kun.
J fkulbe ikke nt)S faa meget tait det Franfke,
Saa havde J maafkee nu bedre vidft det Danffe."
Thi mens de talte Franfk, faldt Tiden Konen lang,
Og Vreden gjorde nu, hun Tungen ftk paa Gang.
Da Jupiter fornam, hun havde Net i Noget,
Og at hfln virkelig begik en Feil mod Sproget,
Saa blev han ikke vred, men foarte med et Smiil:
„Min Putte! tal mig til i mere hoflig Sttil.
J altfaa oide maae, J har befpiift, Madame!
Vetøiift og madet er dog meftendeels det Samme,
J har befpiift en Gud i ham, og een t mig.
Og, til VeoiiS derpaa, leed i min Kjortelflig,
Der kan J, om J vil, en Tordenkile hitte;
Thi jeg er Jupiter, og denne lille Vitte,
Gaa fvarede Mercur: »Du fait jo ftwge dem,
Cg naadigsk lade dent med CMsker komme frem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
