Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen: Manden fra Paradis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
(Sn Aftenstund, da Manden ei var yjemme,
Sad hun med Haanden under Kind;
Selo Tyeemafkinen var en Smule fovet ind
(Den ellers fang en Tone, reen og klar,
Og førte tidt ved Vordet den bedste Pasftar).
Fra Jordens Taageland
Fløi Tankerne til hendes førfte Mand;
Hun kunde ei den føde Sjæl forglemme,
Og ak! den anden var jo ikke hjemme.
„Du har det godt," udbrød hun: „fri for Nød,
„Du fidder i det adrahamfke Skjød,
„Og feer til os, der x den fnevre Stue
„Maae plages flemt af Hofte og af Snue!"
Hun taug, og faldt igjen i Tanker.
Da horer hun, hvor det paa Døren banker;
Hun fkotter hen til Krogen:
„Uhf. er der Nogen?"
(Thi hun var dange for — ja, det var hele Tingen —
At fee en Aand i den, der havde før flet ingen.)
Nu banker det igjen, og faa gaaer Døren op —
Men det er ingen Aand, nei, (Sn med Kjød og Krop:
Det er en Haandværksfvend, der nu har fprængt ftt Vuur,
Og gaaer fra Vy til Vy, og feer paa Guds Natur;
£anfk< Sfjtmttbigte. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
