Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bønder flygte af Krigsnød.
55
Krig indenfor Landets Grænser kan have, og man kan
være temmelig vis paa, at saaledes var Krigens Gang
altid. De idelige Krige vare en sand Plage for
Landbefolkningen, som rømmede derhen, hvor der var sikrest,
og naar Freden vendte tilbage, maatte Herrerne igjen
samle de bortflygtede Bønder tilbage til Stavnen. Vi
finde det selvsamme i Sverrig, hvor man dog aldrig har
kjendt et Stavnsbaand. Da Bevægelsen i Anledning af
Opstanden under Engelbrekt Egelbrektsen havde lagt sig
noget i Aaret 1437, samledes de svenske Raadsherrer i
Strengnæs og vedtog en Bestemmelse om at alle de
Bønder og Landboer, som i denne Tvedragt vare rømte
ind i Kjøbstæder, skulde drage bort og ud paa Godset
eller tage Tjeneste paa Landet og ikke holdes tilbage i
Kjøbstæderne. Altsaa, fordi Landets Velfærd og
Agerdyrkningen kræver det, vil Regjeringen fremtvinge, at
Bønderne skulle gjenoptage deres Boliger og deres Dont
paa Landet. Men vi kunne nævne et Exempel, som
maaske er det mest karakteristiske.
Tiden er Frederik III.’s Regjering; Svenskekrigen
1657—60 er lige til Ende. Fjenderne havde raset og
plyndret, og Brandtomter og bygfældige Gaarde aflagde
i de fleste Egne af Landet et sørgeligt Vidnesbyrd om
den store Ødelæggelse, som Landet havde undergaaet.
Da nu Herremændene og de andre Husbonder efter
Fredens Komme igjen vilde have deres Gods paa Fode,
fandt de, at mange Bønder vare flygtede og havde taget
Plads og fæstet Gaard paa andre Ejeres Gods. Det
Spørgsmaal maatte da opstaa, om Bonden saaledes uden
videre kunde flygte fra sin Gaard og lade Jord og Brug
i Stikken ? Naturligvis er der en gammel Lov, som siger,
at Nød bryder alle Love, og Krig kan være den højeste
Nød. Men denne Tilstand kan dog fornuftigvis ikke vare
længere end den Tid, da Fjender og Vaaben true; naar
Freden atter kommer, er Bonden dog vel forpligtet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
