Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Foredrag.
Hvorledes blev Bonden vorned?
Dlandt alle Tryk, der have hvilet paa Bondestanden,
er der ét, som i vore Øjne særlig har mærket den. Det
er ikke Pligten til at arbejde paa Husbondens Jord, selv
om denne Gjerning kan være nok saa haard og til stor
Plage for Bonden. Det er ikke Pligten til at modtage
Husbonden eller hans Jæger, til at beværte dem nogle
Dage og fodre deres Heste (Gjæsteriet). Ikke heller er
det Bondens Forpligtelse til at skulle søge sin Ret eller
møde som indklaget paa et eget Ting, Birketinget. Det
haardeste Baand, som paahvilede Bonden — det vil dog
kun sige Bonden paa Danmarks Hovedø og de tre sydlige
Øer — var dette, at han ikke kunde gaa, hvorhen han
vilde; han skulde blive paa sin Grund eller overtage
Hus og Gaard og Jord, hvor Husbonden anviste ham.
Dette var, i alt Fald for vor Opfattelse, det mest
nedværdigende i Bondens Stilling; der var Noget deri, som
mindede om Trællens Pligter. Ved frivillig Overenskomst
kunde jo en Bonde forpligte sig til Arbejde og Hoveri;
men alene ved Fødslen kunde man tænke opstaaet et
saadant livsvarigt Baand mellem Dyrkeren af Jorden og
dennes Ejer. I den styggeste Skikkelse fremtræder
Vornedskabet dog, naar Husbonden uden videre har Berettigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
