- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
12

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Første Foredrag.

en saa beskeden Stilling, at deres politiske Betydning
var saa godt som ingen, foruden at den gejstlige
Disciplin holdt deres Selvstændighed bunden i Kraft af
Ordningen indenfor selve den gejstlige Stat, hvilken var
i højeste Grad aristokratisk.

Vi finde dernæst i vore Valglister en Klasse Vælgere
under Betegnelsen Vaglejere og Tjenestemænd, hvilke
udgjøre mellem en Femtedel og en Sjettedel af det hele
Vælgertal, nemlig 18 p. Ct.10. Derom kan man nu vel
let blive enig, at det vilde være at tegne et aldeles
forvrænget Billede af Fortiden, dersom man troede, at
Arbejderne eller Daglejerne paa Tinge havde en Stemme
af nogensomhelst Betydning enten enkeltvis eller ved at
slutte sig sammen.

Det Anførte maa kunne tjene til en Belysning af
trende Rubrikker i en Statistik over politisk Berettigede
og Uberettigede i hin fjerne Fortid.

Men vi kunne meget vel gaa videre ind paa
Enkeltheder for at vise, hvilke forskjellige Tanker Nutiden og
Oldtiden have om de Samfundselementer, hvilke det kan
tillades at virke paa Tinge i offentlige Anliggender. I
vor Valgstatistik finde vi et Rubrum: Aftægtsfolk og
Lignende, 5 p. Gt. I gamle Dage var en Stilling af den
Art som en Aftægtsmands ganske sikkert almindeligere
end nu om Stunder, eftersom der fandtes langt færre
Midler, hvorved man som ved Nutidens Livrenter og
Alderdomsforsikring kunde hygge om de Gamle, og
ingen Sparekasser, som let kunde bevare Arbejdets
Overskud. Men Aftægten tog en anden Form. De
Gamle, Fattige og Svagelige indtoges i en Andens Fled
eller Husstand som Fledføringe imod at faa Underhold
af denne Husbond. Men Fledføringen var i juridisk og
politisk Henseende en meget forladt Skabning. Han
stod under sin Husbondes Værgemaal, kunde ikke arve
eller gaa i Rettergang, ikke fordre Ed aflagt af Andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free