Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - vi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Wehslll, plt. wesselen, holl. nissel; germ. n— b-sl-; fergerm. n— K-, cf. lat.
viees, hvoraf Vice- (neppe er -r- elideret? cf. a. f. nrixl Vexel). sUvedtom
mende : vige). — Romaniferet: Vexeleer (udvides ogsaa til en „Vexelerer").
vi; har, fer Literatur begyndte, hedt wir, med Dualis wit; germ. (og got.)
nl-3, Nominativ uden andre Casus. Cf. ind. na^am vi.
Vibe; gd. Wipe; nst., sy. Vipa. Onomatop.? — Vid se vide.
vid (ii); almengerm. (ikke bevaret i Got.) (ht. nu weit; He.); germ. nick-;
fergerm. nai-llb-; Aflyd til Rod i ved(er)? (s. d.). — vide gl. Casus. —
Vidde, opr. Vidd. — vidtloftig se lobe. — Vidunder; maa vel hore
herhen (ifelge fy. villunclor med -<l->.
vide; gd. wite, iet weet. wi wite. iet wisse (for wit-de) og allerede ogsaa
wiste. Almengerm.; nst. veit, ht. weih; a. s. n2t. Germ. og got. nitan nait;
„Prceteritoprcesens", opr. have seet (Gram. 8 110. 6.); fergerm. ni«l- naicl- :
olF«, lat. vicleu villi, ind. nicl- finde. (Talem. ’vide Tat’ : Dank wissen , se,
forståa Forbindtlighed). — LEldre d. Deriv.: veede, gd. weete — nst. veita,
germ. nait-i-an, lade se. prcestere. — Vid (kort i), gd. Wit; vittig, Samvittighed
fra Plt. (wittich); vitterlig (anfores ikke i Plt. hos Liibben): t ved Fordobling
foran r beskyttet mod at blive til d; cf. gd. witr (forstandig). Vidne, vidne,
Form. nit- (egtl. komme til at fe); Vidnesbvrd fe bcere. Videnstab (Gram.
8 102. b ). s„Witz" rent ht.
Vid).
Vidie; nst., fy. Vidja (Vide, Vid); e. nitnv; ght. Wiide (nu Neide);
germ. nitb-; forgerm. nit- nait-; lat. vittt Rante; (/’),?’««. Rod ni- nai-?,
stette, dreie.
vie, gd. wiig(i)e wiigde wiigd; nst., gsv. viigja; gt. wiihen (nu weiheu);
got. nib-8 hellig. Germ. nlb- l-8-); fergerm. N2ik-, formelt som i «lxa^ Hus,
lat. vieuB, got. nibs Flekke (opr. da om Husfred?). (Et andet germ. nid- -3
betegner Kamp : lat. vlei seirede).
vifte (Vift, Vifte), gd. "weefte; nst. veifta, veiva, gfv. weefta (nu sy. vitta;
nst. vifta betyder renfe Korn med ’Vift’, et Redflab); ght. weiben (schwanten).
Fergerm. N2ibb- nibb- <-p-?); cf. lat. vibrare. Se Viv.
vige; gd. "wiike weel wite witen; ’afvigt’ forn af et ..svagt" boiet gd.
"wite; nst. viitja. sy. vika; nt. wiiten, ght. wiichen weich (nu weichen wich).
Germ. nik- naik- n!k-; fergerm. naig- nig-; cf. ind. wig– stjelve. — Hertil:
Vig, gd. "Witt (Bugt). — Se veg.
vigtig se veie. — viis se vis. — sViting, literair Islandisme; l
Gram. 8 192; flere Fortlaringsforsog).
Vikke : lat. vieia. gj. T.
vikle af t. wickeln, „in die Form eines Wickels bringen; zu Wicke : Docht";
fe Vcege.
vild; gd., sy. will og wild (-d mod Gram. 8 71. b. Note); nst. will; t.,
e. wild; got. og germ. nlI-tti.l-8: Slegtstab uvist; maaste Rod som i ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
