Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - varm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
varm; almengerm.; -m- Suffix; germ. og fergerm. N2l- (gjenfindes i
Slavist). sLes Gjetning : Slegtstab med
He.).
varpe. Varp (maritimt), Laan af plt. werpen, warpen — ht. werfen.
Asldre d. verpe (cc; fe Molbech).
Varulv, af t. Werwolf (plt. ogfaa udtalt War-) ?: Mandulv; Wer (Mand),
alm. i g. Germ., — lat. vir.
Vase : fr. V2Be (lat. v2B, V23um) gj. T. — Vase (Ristnippe, Vei over
Mofe; opr., som i Nst., Vist) herer til gt. Wase (Mosejord), Os, vaase, vaste,
Vist. — vaste; sy., nst. vaska; maaste fra T., hvor det har „stoertt" Preet.
wusch. Se Os, vaase. Vist. sNogle t. Lingvister henstille, tvivlende, som
Mulighed Herkomst fra nat-, se Vand; en afgaaet d. Cultusminister corrigerede
dette ved at garantere speciel Derivation fra vaad). Vaflers ?: Vasterhus.
Vat (W) af t. Watte; e. nåel, fy. valtck; it. ov2te, fr. ou2te; russisk. V2t2.
Herkomst uvis. (Gisning : af gfr. ouette lille Gaas, af uue, nu oie).
Vat(t)ersot (W) 0. 1., at vatre, Laan af nt. (og e.) Water, se Vand.
„Wllu" (Plante), rent t.; i Ht. „nach holl. noun; frither hd. auch Naude;
cf. e. nelll . .».
vel; lyder fy., t. ligesaa; a. s. na (nu e. noe); isl. vei; got., germ.,
fergerm. nai; lat. V2e; primairt; substantiv eret: Ve. Hertil celdre d. weene,
plt. weenen, ht. weinen.
Ved, gd. Wid, Mase.; sy. vell, nst. Vid; e. nu nooct; ght. Wite, celdste
ht. Witu. Som af germ. nl«l-, fergerm. n—6b-. (Efter Nogle Laan af celtist
Bnv<lck Bust He.). — Vedbend(e), gd. Widbcende, af Baand (hedder nst. Vid
vendel, gnst. -vindil-l, af vinde).
ved, gd. wid som i Sy., Gnst.; e. nitti; samt veder-, gd. wider; plt.
wed(d)er, ht. wi(e)der (imod), med widerlich : vid er lig; got. nittira imod;
cf. ind. ni bort fra, ni-tara- videre. — vederheftig, nyere Ord (hefte for
Noget; t. hasten), vederstyggelig as tabt stygge (frastede; fe styg).
vedde (cc), gd. wedie wediede; almengerm. (ht. wetten; e. neck nn egte);
germ. nall-i-an; got. nalti Pant; celdre d. Wed. hvoraf ’staa til Ved ds’. Fer
germ. naclb-: lat. V2B V2ll-tt Borgen (fr. 3230 fra Germ.).
veg; gd. (sy.) weet; nst. veit, ht. weich, e. nu neak. Germ. naik-, se
vige. — („vegne" Sem; Heras? el. af Rod i veie?, f. d.).
Vei, gd. Weg; almengerm.; germ. neg- (got. staves ni3-8 ?: aabent i -lullet e). T. Weg som Adv. og Interj, weg, hvoras d. vcek. — Vegne (ingen
vegne), pluralt Derivatum; sy. V2gn2r, nst. Vegner, plt. Wegene. — veie, gd.
wege wall (senere vo, vog) wegen; sy. V232: gt. wegen wac (nu wiegen wog),
med bewegen, hvoraf bevcege; He.; germ. neg- N2- N2- bevcege (f. Ex. Vegt
staal), svinge (derfor celdre d. ogsaa svinge Vaaben, saa fcelde med Vaaben)
s„junggram." :e a af i som i isl. vi’B Kamp!). Fergerm. naM- : lat. vedo
bevceger, via Vei; OjoFo? Vogn, Fartei. (I celdre D. findes et veie, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
