Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sabel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Sabel, nu europceistt; hos os ncermest fra T., hvor det fer hed Sabel og
Sebel (i Fr. og E. med r); „letzteQuelle unsicher"; i T. vel enten fra Ungarist
el. Slavist. Cf. n. grcest
krum.
Sadel ; gsv. Sadhul (isl. o); e. 82<1<ile; celdste ht. Satul. Altsaa germ.
Back-ul-, der, da germ. Rod til sidde (s. d.) er 3—t-, maa vcere celdgammelt
Laan fra et andet indoeuropceistt Sprog, uvist hvilket.
Saft ; ligl. nu sy., nst. (nst. Variant : Sust, suftig). Anferes ikke i Gd.,
Gsv., Gnst.; synes da laant fra Ht.? I Nt., E. haves istedet Sap as lat. Bapa
(cf. Bapere smage); men i Gd., Sy., Nst. indfedt Save („svagt" Mase.), germ.
sal-. I ght. Saf („stcerlt" Ntr. fom nt. Sap), hvortil Saft er Derivatum,
tunne germ. sat- og laant lat. 82p- (ht. f af p) itte skjelnes.
Sag ; gd., sy., nst. Sak (nogle Steder nst. Sot, isl. 0); a. s. 82eu; plt.
Sake, ht. Sache. ZEldre Bet. : Strid, Stridsgjenstcmd. Asldste nt., a. s., got.
sacan sook (processcre). Germ. 32K- sok-; fergerm. 828- : lat. BaBax He. Se
forsage, Savn, Sogn. sege. — ’Syn for Sagen’ har astest ’Syn for Sagn’.
sagle, Sagt (v); gd. sakte. Uvist, om bestegtet med nst., sy. Dial. sikla,
der kan here til nst. sitta (synke, scenke), hvori tt er fiertydigt.
Sagn se sige.
sagte, med ht. sacht, sy. sakta, Laan af plt. sacht(e), celdste nt. saaft(i) —
e. 8olt; heri -n- elideret, cf. ht. sanft, celdste ht. samft(i). Om Rod er germ.
32M- (se sammen), er tvivlsomt. — sag tens, plt. adverbial Form sachtens
(leise, unmerklich).
sakke (agterud), Laan af nt. sacken (dale), «^vagrsenijuliM van 2aK« (Scek)
s»V8l. even^vel e. 838»?).
Sal ; ligl. i Nabosprogene. Germ. og fergerm. 821-; gjenfindes i Slavist;
lat. 8olum?, Grund. (Fr. Balle fra Germ.). — Salg se scelge.
salig , opr. .med aa; gsv. salig (med aa?); nst. saalug (anfores kun
i Bet. solle), Saal (Stymper); t. selig (Omlyd; celdste t. saalig); a. s. BZeliB
lykkelig (e. sillv selle, egtl. af et BNI-1,o), og med den a. s. Omlyd e af 2?
fergerm. 2 : sell2 seiest lykkeligere, -ligst; got. sel-s god (): lykkebringende);
d. med Omlyd scel (lykkelig : vennescel, fredscel), ligl. nst. (isl. tillige: ussel,
selle ?: uskadelig) (sv. nu BiUl lykkelig). A. S. Sb. 82?l Tid, Tilstand, beleilig
Tid, Lytte. Germ. og fergerm. 8»1-; -1- Suffix? Skulde Grundbetydning
vcere : Udsced, Saatid? cf. irst Bi-I Sced ? item lat. Batio Udsced, Saatid, deraf
fr. 82i8on, e. Be2sou2ble beleilig. (Alm. henvifes, dog tvivlende, til lat. 82IU8
Frelse, 321vu3, o^o3 hel, som om Lykke var Grundbetydning. Man kunde vel
og mindes om
Alder, Tid). — Se scelle el. selle, ussel. — huld
salig , livsalig gjengive t. holdselig, liebselig, vel i Analogi med tritbsel-ig
He. af Tritbslll He., om end vel attraherede til selig.
Saling :as holl. 221in8, »oorBprouB onbekenck». — Salpe : lat. Balpa. —
Salpeter : sal pstr» (^«?il)« Klippe).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
