Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lunge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Lunge; almengerm.; „man zieht es zur Wz. I— «8- teicht sein, die in
gelingen steckt". Se lang, at lange (gt. langen : hente; Lufthenter?).
lunken. Nst. lnnkll (varme lidt) „maaste opr. lumla, as lnm" (se lummer).
lunte (gaa langsomt), nst. lunta; ght. lunzen (leicht schlummern). Nst. og
sv. siges ogsaa lunka (overfort Bet. af foreg. lunta?). (Cf. lente?). — Deriv. :
der er endnu „en lille Lunte" til.
Lunte fra T.; „erst nhd.; zn mhd. lttnden, brennen; Beziehungen unsicher;
Übertragung : Fuchsschwanz"; lllnden maaste dog uvedkommende : „Lunte :
Lumpen, Fetze; spater : Zitndstrick".
sLur, Horn; literairt Ord, af isl. luclr. I celdre D. Lnd : fe Molbech).
Lur, lure (ligge; fove; passe op); nst., sv. luura; t. lnuren (ht. nu lauern).
Germ. lur-. Ikke oplyst videre. Bet. sove anfores ikte i Plt., men vel
triige sein.
Lnrendreier fra Nt.; plt. Lurrendreeier, holl. lorren<lraai^er, «vvaarvan
cle eiB- bet. niet i8 naBeBpoolll°. Plt. Lurre (Litge), holl. lor Lappen, Lumperei,
»van onbekenllen oor8pron8».
lurvet, en Lurve ? Nst. har lurvutt og Lurva m. M.; med Aflyd : larvutt,
Larv, Larve (Pjalt), larva (kludre). Sv. lårt : liten Bc»Bse.
Lus (uu); almengerm.; Nogle mene : „zu liuBan sse les) verderben, Wie
9l>^e^ zu
— Deriv. : lyste. Lusing, nst. : Lusafstraben, Bank.
luste; findes i Nst.; vel dog Laan af t. luuschen, ht. nu lauschen, opr.
lytte efter, saa lure, holde sig stille (i D. nu : liste om). „Weist aus Stamm
nlu3- hijren" (cf. lystre).
Lut (Instrument), gjennem T. fra Romanist (fr. lutlr), fra Arabist : aluck.
lutter, Laan af t. luuter (ht. nu lauter); got. lilMr-8 ren. Germ. nlut-;
fergerm. Kluck-; cf.
(af Kluilio) vaster. — Vb. luttre.
Luv (Vindside), vel ncermest af holl. loet, »2al xvel eene verkortinB xijn
van loetsMe» (Rorside); »maar clial. enB- luti, 8»t- luta be<iuicken vlaKKe banck»;
se Luffe. — Luvart, holl. te loeve xvaart, te loevert.
Lux : Luchs. Los, attr. af plt. Luxen (rapse), as luten (nappe), se lutte.
Ly; ifolge isl. bl? er germ. Form bliu-; cf. nst. Lya (Mildhed), Vb. lya :
at ly (Skoven lyer for Huset). Sideform : Lce.
Lyd, lyde, gd. Lind, linde — nst. Ljod, ljoda, isl. med bl-. Germ. nliuck-;
Aflyd lilucl- i ht. lunt, nu laut, He. Udvidet Rodform; primair Rod forgerm.
Klu- : -l<lv«,, lat. eluo horer. — Deriv. : at lyde, adlyde, gd. lyyde lydde
lydd, Ntr. lytt (isl. liljcl»), hvoraf i Nd. er udvitlet lytte (Gram. s 92).
Lyde (Feil) se under lude.
Lygte, Laan af plt. Luchte (it) — ht. Liuhte, nu Leuchte; germ. liun
fe Lys.
Lykke (aabent y - luttet e, Gram. s 60), Laan af plt. Lucke (it; Neutr.)
– ht. Ge-litcke, nu Gliick, „specifisch deutsches Wort; zweifelhaft ist Zufam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
