Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Hare; almengerm.; germ. l.»8-a<n)- (t. Hase); forgerm. ka- (om famme
som i d. Hase, Hassel ? s. d.).
harke; i Nst. harka : strabe, knase, ralle; plt. Harke : Rive; -k- vel
Suffix; Rod da n»r, forgerm. kar <-3); cf. lat. eZro karter (se Karte).
Harm, med dativist Form (Gram. § 177. d.) Harme.
<E., er vel celdre. -m vel Suffix; Rod da forn i foreg.
Bet. Skade, som i
Harnist, gjennem t. Harnisch af fr. narnais, der stal stamme fra Cellist.
Harpe?, almengerm.; p behover neppe at hore til Roden; hvis Bet. Sigte
>er den celdre, kunde Rod vcere nsr forn i harke; er Bet. Strengeinstrument den
«eldre, da mindes man om lat. ear-men Sang, ind. eaB-man-. fNogle henvise
til lat. erepare).
Harpix, fra Nt. : plt. Harpois (Harptise), holl. narpuiB, «van o. lra. t>arvoiB,
nnr3vrc»ng clu,Bter i8«. Der stulde ventes Sammenhceng med plt. Hart,
Hårs, ht. Harz, holl. nars, »>vier oorBnrong cluiBter i3>.
Harpun, gjennem plt. Harpune, holl. narpuen, e. narooon, af fr. narpon :
>0. I>’r. narpe, a clog’B ela^v ur paw . . Bvan. arpon, a liarpoon, arpar, to ela^v;
Ital. arpagone, Karpuon . . ulaml^ lrom Lat. aee. narpagonem, a nook, narpaga,
a nook . . lrom Oreek : a^-^a^^ a nooll, «^i? dim ol prez’ . .».
harsk; -st Suffix; enteu as haard, eller snarere af n»r- som i harke, Harm.
Harv(e) (-e dativistt? el. Udvcext, som i „Spurre", „Kurre") ; sy. Karl,
-nst. Horv (gnst. Harv-r, Mase., citeres); germ. Kard- el. Kart-? (e. narrow, som
af germ. narw-). Rod nar- forn i harke. (En celdre d. Stavemaade Harge er
neppe vhonetist).
-Has i Bonhas, Vindhas : t. Hase; dog i Vindhas maaste omfortolket for
Windhatz : lagt med Vindhund.
Hase (Sene); nst. Has(e), sy. KaB-, heri et germ. -ti- sporlost elideret : ght.
Hahse, Hehse (nu Hechse), plt., med Assimilation, Hesse. Germ. nan-8-; for
germ. K»k-8-, forn i lat. eoxa Hofte, iud. KakBa Armhule; Rod kak boies. —
Om Gadesprogets „faae Has paa" horer herhen? I Nst. findes Sb. Has
(Skrcel He.), hasa (binde om Hasen, ave), men tillige Interj, hass!, „hvormed
man sircemmer (aver) bort, iscer Gjeder".
Hase (paa Nodd), med Adj. a. s. na3u, isl. l.oz-8, gt. heswe (graalig);
Rod K53, forgerm. KaB, forn i lat. e»nuB graalig, af eaBnuB. — Deriv. :HaSsel,
HeSsel, gd. Hasl (som i Nst.), t. Hasel, e. naxel; xoov^o?, lat. eorulu3 (r af 3). —
Cf. Hare.
Haspe (Dorklemme; Garnvinde), almengerm.; Form med Omlyd, f. Ex. nst.
Hespa. Uoplyst. Om 2 Ord? fNogle sammenholde lat. cav3a).
Hast, haste, Laan as t. Hast, hasten, der, med e. KaBte, antages tidlig laant
sra Fr. : Ka3ter, nu nater, hvilket er af uvis Opriudelse (efter Nogle stammende
fra gt. heisti : voldsom, a. s. trakte).
Hat (tt); findes i Sy., Nst., E., Frisisk. Germ. natt–, hvis dette har egte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
