- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:676

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Michaëlis - Edvard Blaumüller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vi er viljeløse alle som Børn i Mulmets Bug,
giver Natten os i Vold, hvor vi ubevidste drømmer
om alt det, vi ikke véd, om det Liv, som taaget strømmer
ud af Hjertets dunkle Kamre gennem Blodets sagte Sug.

                                                                – – –“


Af Samlingens øvrige Poesier maa især nævnes Digtene med Motiver
fra Faraoernes Land og fra Stambul: „Nil-Sang“, „Kairo“, „Ved
Pyramiderne
“, „Sfinksen ved Gize“, „Memfis“, „De røde Fez’er“ m. fl., og af
de hjemlige Digte: „I Thorvaldsens Museum“, „Tyge Brahe“, „Anden
April
“ samt en Række Lejlighedsdigte, skrevne til Bjørnstjerne Bjørnson,
Harald Høffding, Kristian Zahrtmann o. fl.

Edvard Blaumüller er ældre af Aar, men hans Digterdebut falder
omtrent samtidig med de ovenfor omtalte Forfatteres. Han er født den 12te
April 1851 i Kjøbenhavn, blev Student
nitten Aar gammel og valgte det
teologiske Studium. Efter at have taget
Embedsexamen havde han først i nogle Aar
sin gejstlige Virksomhed i Fredensborg
og Asminderød og blev derpaa Præst ved
Helligaandskirken i Kjøbenhavn.

illustration placeholder
Edvard Blaumüller.


Skjønt der indenfor Kredsen af yngre
danske Lyrikere ikke kan være Tale om
noget, der ligner „Skole“, er der dog
utvivlsomt foregaaet en ubevidst gjensidig
Paavirkning mellem de unge Poeter, der
stod i nært Venskabsforhold til hinanden
og var fælles om den Tanke at ville rejse
Kunsten nye Altre – om end hver især
med sit særegne Gudebillede. Edv.
Blaumüller staar imidlertid udenfor denne
Kreds og er den ogsaa ret fremmed i
aandeligt og kunstnerisk Syn. Det er ikke
at forstaa saaledes, at han ikke lever med i den Tid, han tilhører; han
er tværtimod en lydhør og interesseret Iagttager, og han har varm og
sympatetisk Forstaaelse af det Nutidsliv, der rører sig omkring ham. Han er i
og for sig ikke mindre „moderne“, men hans Temperament har sund
Ligevægt og en udpræget Klarhed i Modsætning til Gjæringen og Uroen hos
yngre Kaldsfæller som Joh. Jørgensen og Soph. Claussen.

Edv. Blaumüller var da ogsaa fem og tredive Aar, da han debuterede
med Digtet „Saul, Tanker og Billeder“ (1886), der gjør sig gjældende
som en moden Kunstners Arbejde. Ikke blot ved den Maade, hvorpaa
Emnet er taget op til Behandling, men ogsaa ved den ydre, lydefri Form. Om
Blaumüllers Digtning ligger det nær at anvende det ofte brugte – og
undertiden misbrugte – Billede, at den er som ædel, afgjæret Vin i fint slebne
Skaaler. Den har Sundhed og Styrke, og den yder en festlig Nydelse.
Hans næste større Arbejde var Digtningen „Agnete og Havmanden“ (1894,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free